Dobbelt carport
Vores kunder er ikke bange for at stille krav til os. Hos en privatkunde i Ry var det afgørende, at carporten passede til både omgivelser og det eksisterende hus, såvel i konstruktion som i finish. Ja, faktisk skulle den også passe godt til naboens hus.
Tagkonstruktionen flugter med de omkringliggende bygninger, og der er virkelig nørdet og kælet for alle detaljer. Vi har brugt bæredygtigt og færdigmalet grantræ som ydrebeklædning, og det sorte listetagpap giver det eksklusive førstehåndsindtryk. Indvendigt er loftet beklædt med hvide Troldtekt plader, så når spotlysene tændes, går det hele op i en højere enhed.